6. august 1815

Riksakten


Rigs-Act, til Bestemmelse af de ved Foreningen mellem Norge og Sverige opkomne constitutionelle Forhold

Vi Carl, af Guds Naade Konge til Sverige og Norge, de Gothers og Venders &. &. &., Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst &. &.

       Gjøre vitterligt: At, efterdi Norges Riges Storthing og Sveriges Riges Stænder, i Overeensstemmelse med Vore naadigste Propositioner, ere komne overeens om og have besluttet, til Bestemmelse af de imellem Norge og Sverige omkomne constitutionelle Forhold, at oprette en særskilt Rigs-Act, aldeles saaledes, som den Ord for Ord herefter følger:

       Vi efterskrevne Norges Riges Repræsentanter, her Christiania til et ordentligt Storthing forsamlede, og Vi Sveriges Riges Stænder, Grever, Friherrer, Biskopper, Ridderskab og Adel, Præsteskab, Borgerskab og menige Almue, som nu her i Stockholm til overordentlig Rigsdag forsamlede ere, Gjøre vitterligt: At, efterdi ved Forsynets mægtige Bistand imellem Scandinaviens Folk det Foreningsbaand lykkelig er blevet knyttet, som, ei ved Vaaben men ved fri Overbeviisning tilveiebragt, alene bør og skal fastholdes ved indbyrdes Erkjendelse af Folkenes lovlige Rettigheder, til Værn om deres fælleds Throner, og da Vi underskrevne Sveriges Riges Stænder, i Anledning af Hans Kongelige Majestæts naadigste Proposition af 12te April sidstleden om de nye constitutionelle Forhold, som ved Foreningen imellem Norge og Sverige ere opkomne, have erkjendt og med Vort eenstemmige Samtykke bekræftet de i Henseende til disse constitutionelle Forhold i Norges Riges Grundlov af 4de November 1814 indførte Bestemmelser, hvilke, under Forbehold af vor constitutionelle Ret i de Dele, som skulle medføre Forandring eller Modification i Sveriges Riges Regjeringsform, af Vor allernaadigste Konge og Herre under 10de derpaafølgende November ere blevne antagne og besvorne: saa have Vi, som lovlige Fuldmægtige for Norges og Sveriges Indbyggere, ei troet at kunne paa en værdigere og høitideligere Maade, for kommende Tider befæste Vilkaarene for den imellem Norge og Sverige trufne Forening under en fælleds Konge, men med særskilte Regjerings-Love, end ved at overeenskomme om, i en særskilt Rigs-Act at indbefatte og indføre bemeldte Vilkaar aldeles saaledes, som de Ord til Ord her nedenfor følge:

§ 1. Kongeriget Norge skal være et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige, forenet med Sverige under een Konge. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarchisk.

§ 2. Arvefølgen skal være ret nedstigende og agnatisk, saaledes, som den findes bestemt i den af Sveriges Riges Stænder besluttede og af Kongen antagne Successions-Orden af 26de September 1810.

       Blant Arveberettigede regnes også den Ufødte, som strax indtager sit tilbørlige Sted i Arvelinien, når han, efter Faderens Død, fødes til Verden.

       Naar en til Norges og Sveriges forenede Kroner arveberettiget Prinds fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing, og antegnes i dets Protokol.

§ 3. Er ingen arveberettiget Prinds til, og Thronfølger-Valg i begge Riger skal anstilles, skulle Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige til een og samme Dag sammenkaldes. Kongen eller – dersom Thronfølger-Valg under Thronledighed indtræffer – begge Rigers lovlige Interims-Regjering skal inden den ottende Dag efter den Dag, da Storthinget i Norge er blevet lovligen aabnet, og Rigsdagen i Sverige paa Rigssalen er bleven aabnet, paa samme Dag paa begge Steder gjøre Forslag om Thronfølgen.

       Norsk Storthingsmand ligesaavel som Svensk Rigsdagsmand have Ret til at foreslaae Thronfølger. Vil nogen af dem udøve denne sin Motions-Ret, skal han være pligtig at gjøre Brug af Samme inden denne bestemte Tid.

       Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder skulle derefter bestemme Valgdagen, Enhver for sit vedkommende; men ei senere end den tolvte Dag efter den for Propositionens Afgivelse bestemte Termin bør Thronfølger-Valget uomgængeligen foretages.

       Paa Dagen før den, som saaledes er bestemt til Norges Storthings og Sveriges Riges Stænders Thronfølger-Valg, skulle saavel Norges Storthing blant dets egne Medlemmer som Sveriges Riges Stænder vælge den Committee, til hvem det overdrages, i Tilfælde at det Norske Storthings og Sveriges Riges Stænders Valg skulde falde paa forskjellige Personer, at sammentræde og, med begge Rigers Repræsentanters Ret, ved Stemmegivning bestemme Valget paa een Person.

       Paa den til Valget bestemte Dag skulle Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder, i Overeensstemmelse med den i enhver af de to Rigers Grundlov bestemte Maade, vælge hver blot een Person blant de proponerede Candidater. Have begge Rigers Valg truffet paa samme Person, da er han lovligen udkaaret til Thronfølger. Skulde derimod hvert af Rigerne have valgt en forskjellig Person, skal denne Forskjellighed afgjøres ved Stemmegivning af begge Rigers forenede Committeer.

       Denne Committee skal bestaae af sex og tredive Personer fra hvert Rige samt otte Suppleanter, valgte paa den af Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder særskilt bestemte Maade. Suppleanterne tiltræde i bestemt Orden Forretningerne, men kun i det Tilfælde, at Nogen af de ordentlige Medlemmer ikke ved Valgforretningen skulde være tilstede.

       Carlstad skal være Samlingsstedet for begge Rigers Committeer. Forinden hver Committee afreiser fra det Sted, hvor Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige holdes, skal hver af sin Midte udvælge en Ordfører.

       Kongen eller, i Tilfælde af hans dødelige Afgang, begge Rigers lovlige Interims-Regjering bør, inden den muligst korte Tid, efter erholdt Efterretning om hvert Riges særskilte Valg, og med Hensyn til Afstanden imellem Samlingsstedet og de Steder, hvor Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige holdes, beramme Dagen, paa hvilken begge Rigers Committeer skulle infinde sig i Carlstad, men ei senere end til den en og tyvende Dag efter den for Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder til sidste Valgtermin ovenfor bestemte tolvte Dag.

       Ordførerne for begge Rigers Committerede skulle uopholdeligen efter deres Ankomst fælleds udfærdige Berammelse til at sammentræde om Formiddagen, Dagen efter den, der er bleven bestemt for de Committeredes Ankomst til Samlingsstedet.

       Ved Sammenkomsten oplæser først hver Committees Ordfører sin og Medcommitteredes Fuldmagt; derefter trække begge Ordførerne Lod om, hvo af dem der ved Valgforretningen skal føre Ordet. Den saaledes under een, ogsaa i Stemmegivning deeltagende, Ordfører forenede fælleds Committee for begge Riger foretager derefter ufortøvet og uden Discussion Stemmegivningen.

       De Committerede skulle ei adskilles, eller nogen af dem forlade Samlingsværelset, forinden Valgforretningen i alle Dele er fullendt.

       Ved Stemmegivningen skal Formanden for hvert Riges Committerede oplæse og udvexle det Document, som indeholder hans Committenteres, paa een Person, bestemte Valg. Derefter skal Voterings-Propositionen indrettes, og begge Thron-Candidaternes Navne deri indføres efter Følgende Schema:

    Norges Storthings og Sveriges Riges Stænders Deputerede votere fælleds for at vælge Thronfølger til Norges og Sveriges forenede Throner. Fra Norges Storthing er dertil foreslaaet N.N.; fra Sveriges Riges Stænder er dertil foreslaaet N.N.
    Om de fleste Stemmer falde paa N.N., da er han til Kongens Efterfølger (Konge) paa Norges og Sveriges forenede Throner lovligen udkaaret.
    Om de fleste Stemmer falde paa N.N., da er han til Kongens Efterfølger paa Norges og Sveriges forenede Throner lovligen udkaaret.

       Forinden Opraab til Stemmegivning foretages, skulle alle de Bestemmelser, der vedkomme Voteringsmaaden, høit og lydeligen oplæses.

       Opraab ved denne Votering skal saaledes forrettes, at naar den fælleds Committees Ordfører er Norsk, da skulle de Svenske Committerede først opraabes og afgive deres Stemme, og dernæst de Norske, og omvendt, naar Ordføreren er Svensk.

       Stemmegivningen skeer ved Sedler, af Størrelse og Udseende i alle Dele lige, hvorpaa hver Thron-Candidats Navn skal findes trykt med lige Bogstaver. Den Ordfører, som ikke bestyrer Foretningen, paategner Sedlerne sit Navn, forinden de udleveres til de Committerede.

       For at gjælde, skulle disse Sedler være enkelte, umærkede, lukkede og sammenrullede.

       Enkelt Pluralitet giver Udslaget.

       Forinden Sedlerne optælles, skal Ordføreren udtage een af dem og aflægge den forseglet.

       Om, efter foretaget Opraab, ved Sedlernes Aabning nogen Seddel findes, der efter ovenstaaende Bestemmelse ei kan antages, skal den paa Stedet tilintetgjøres. Skulde følgen deraf blive, at Stemmerne ere lige, saa aabnes den forseglede Seddel, som da gjør udslaget, saafremt den befindes at have de anførte Egenskaber; men kan den ei antages, saa ansees d[e]t Passerede for uefterretteligt, og der skrides strax til ny Stemmegivning.

       Er Pluraliteten uden dette Middels Anvendelse allerede bestemt, skal den aflagte Seddel strax uaabnet tilintetgjøres.

       Protokollen over Stemmegivningen skal føres af nogle blandt de Committerede selv, — i det Norske Sprog, om Ordføreren er Norsk, i det Svenske, om han er Svensk. Denne Protokol skal strax efter Stemmegivningens Slutning lydeligen oplæses og vedtages, hvorefter tvende ligelydende Exemplarer forfattes, af hele Valg-Committeen, inden dens Adskillelse, underskrives, i dens Nærværelse forsegles, og ved Foranstaltning af Ordførerne for hvert Riges Committerede strax samme Dag afsendes, det ene til Norges Storthing, under Adresse til dets Præsident, det andet til Sveriges Riges Stænder, under Adresse til Landtmarskalken og Talemændene.

       Disse Protokoller skulle underskrives saaledes, at det Exemplar, som afgaaer til Norges Storthing, underskrives øverst af Norges, og dernæst af Sveriges Committerede, og det, som afsendes til Sveriges Stænder, underskrives øverst af Sveriges, og dernæst af Norges Committerede.

       Efter Modtagelsen af denne Valgact paa begge Steder, skal den strax, eller senest den følgende Dag, foredrages for Storthinget i Norge og for Rigets Stænder i Sverrig. Og skulle Norges Storthing og Sveriges Riges Stænder strax iagttage det Fornødne, for at meddeleHans Kongelige Majestæt eller, i Tilfælde af hans dødelige Afgang, den lovlige Interims-Regjering denne begge Rigernes Repræsentanters Beslutning.

§ 4. Kongen skal have Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.

       Naar Kongen vil begynde Krig, da skal han Meddele Regjeringen i Norge sine Tanker, og indhente dens Betænkning derom, tilligemed fuldstændig Beretning om Rigets Tilstand, i Henseende til dets Financer og Forsvarsmidler med videre. Efterat dette er skeet, sammenkalder Kongen den Norske Statsminister og de Norske Statsraader saavelsom de Svenske til et overordentligt Statsraad, og fremsætter da de Grunde og Omstændigheder, som i dette Tilfælde bør tages i Overveielse, hvorved tillige den Norske Regjerings Forklaring om dette Riges Tilstand, saavelsom en lignende Beretning om Sverriges, bliver at fremlægge. Om disse Gjenstande fordrer Kongen deres Betænkning, hvilken de skulle, enhver for sig, afgive til Protokollen, under den Ansvarlighed, Grundlovene bestemmer; og har da Kongen Ret til at tage og udføre den Beslutning, han anseer gavnligst for Staten.

§ 5. Saavel den Norske Statsminister, som De tvende Norske Statsraader, der følge Kongen, have Sæde og delibererende Stemme i det Svenske Statsraad, naar sammesteds forhandles Gjenstande, som angaae begge Riger.

       I saadanne Sager bør tillige den i Norge værende Regjerings Betænkning indhentes, med mindre Sagerne udfordre saa hastig Afgjørelse, at Tid dertil ei gives. Saa ofte hos Kongen i det Norske Statsraad, naar og hvor det er samlet, Gjenstande forhandles, som angaae begge Riger, skulle tre Medlemmer af det Svenske Statsraad ogsaa der have Sæde og Stemme.

§ 6. Døer Kongen, og Thronfølgeren endnu er umyndig, skal det Norske og Svenske Statsraad strax sammentræde, for fælleds at utstede Indkaldelse til Storthing i Norge og Rigsdag i Sverige.

§ 7. Indtil begge Rigers Repræsentanter ere forsamlede og have anordnet Regjeringen under Kongens Mindreaarighed, skal et af lige Antal Norske og Svenske Medlemmer sammensat Statsraad, under Navn af Norges og Sveriges Interims-Regjering, forestaae Rigernes Bestyrelse, med Iagttagelse af disses gjensidige Grundlove.

       Dette sammensatte Statsraad skal bestaae af ti Medlemmer fra hvert Rige, nemlig fra Norge: den norske Statsminister og de tvende Statsraader, som ere i Stockholm, sex være sig ordinaire eller særslilt tilforordnede Statsraader, — som, i Tilfælde af Thronledighed, eller under Kongens Mindreaarighed, af den i Norge værende Regjering blant dens egne Medlemmer udvælges, — i hvis Sted i det mindste tre Statsraader i Norge tilforordnes, samt af en Stats-Secretaire, som af bemeldte Regjering ogsaa i ovenanførte Tilfælde udnævnes; og fra Sverige: de tvende Statsministre, sex Statsraader og Hof-Cantsleren, samt ved Svenske Sagers Behandling den foredrgende Stats-Secretaire, eller, naar Norske Sager foredrages, en af de Svenske Stats-Secretairer vexelviis efter deres Tjeneste-Alder.

       Saavel med Norske som med Svenske Sagers foregaaende Beredelse og Granskning forholdes efter de i hvert af Rigerne gjældende Forskrifter.

       I Interims-Regjeringen skulle de Norske Sager af den Norske Stats-Secretaire foredrages, protokolleres og expederes i det Norske Sprog, og de Svenske Sager av den Svenske Stats-Secretaire, til hvis Embede de henhøre, foredrages, protokolleres og expederes i det Svenske Sprog.

       Sager, som angaae begge Riger, og ei, ifølge deres Natur, henhøre til nogen særskilt Stats-, Expeditions- eller noget særskilt Departements-Forretninger, foredrages af Hof-Cantsleren, og expederes til hvert af Rigerne i det Sprog og ved dets Stats-Secretaire.

       Diplomatiske Sager foredrages ogsaa af Hof-Cantsleren, og indføres i en særskilt Protokol.

       Sagerne afgjøres ved de fleste Stemmer, og, naar Stemmerne ere lige, bestemmer Ordføreren Udslaget.

       Alle udgaaende Expeditioner (Resolutioner) underskrives af samtlige Medlemmer.

       Det sammensatte Statsraad (Interims-Regjeringen) skal have sit Sæde i Stockholm.

       Den Norske Statsminister og den Svenske Justitiæ-Statsminister skulle, ved begge Statsraads første Sammenkomst, kaste Lod om, hvo af dem der først skal føre Ordet. Efter den ved denne Lodkastning først bestemte Orden skal Ordføreren derefter hver ottende Dagombyttes, saaat hver af Statsministrene, den ene efter den anden, og kun een Uge hver Gang, maa føre Ordet.

       I alle de Tilfælde, da, efter Norges og Sveriges Grundlove, Rigers Bestyrelse føres af Statsraadet, skulle begge Rigers Statsraad, i lige Antal og efter foranførte Grunde, sammentræde.

§ 8. Valget af Formyndere, som skulle bestyre Regjeringen for den umyndige Konge, skal foretages efter samme Regler og paa samme Maade, som forhen i §. 3 er foreskrevet for Valget af Thronfølger.

§ 9. De, som i ovenanførte Tilfælde forestaae i Regjeringen, skulle, de Norske for det Norske Storthing, aflægge følgende Eed:

    Jeg lover og sværger, at ville forestaae Regjeringen i Overeensstemmelse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord!

       De Svenske aflægge Eed for Sveriges Riges Stænder.

       Holdes ei Storthing eller Rigsdag paa den Tid, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet, og gjentages siden paa neste Storthing eller Rigsdag.

§ 10. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse fastsættes paa den i §. 8 foreskrevne Maade.

       Det bør væren en ufravigelig Regel, at den umyndige Konge gives tilstrækkelig Underviisning i det Norske Sprog.

§ 11. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Thronfølger udkaaret, da skal en ny Konge-Æt vælges paa den i §. 3 foreskrevne Måde.

§ 12. Da de Bestemmelser, som i denne Rigs-Act indeholdes, deels ere Gjentagelser af Kongeriget Norges Grundlov, deels Tillæg til Samme, grundede paa den til dette Storthing i Grundloven dertil givne Bemyndigelse, saa skulle de, i Henseende til Norge, have og beholde den samme Kraft, som dette Riges Grundlov, og ikke kunne forandres uden paa den i Sammes §. 112 foreskrevne Maade.

       Til ydermere Vished om, at Vi Alt dette saaledes have for godt befundet og besluttet, have Vi, Norges Riges Storthing og Vi samtlige Sveriges Riges Stænder stadfæstet og bekræftet denne Rigs-Act med Vore Underskrifter og Vore Segl; hvilket skede i Christiania Mandag den een og tredivte Dag i Juli Maaned, og i Stockholm den sjette Dag i August Maaned Aar efter Christi Byrd Eet Tusinde otte Hundrede og Femten.

Christie,
p.t. Præsident.
(L. S.)

[Deretter fulgte alle representantenes underskrift med lakksegl.]

Weidemann,
p.t. Secretaire

Carl Mörner,
h. t. Landtmarskalk.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av adelsstanden. En lang rekke navn mangler, og er erstattet med -. på det sted navnetrekket skulle stått.]

Jacob Axel Lindblom,
Talman.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av prestestanden.]

H. N. Svan,
Talman.
(L. S.)

[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av borgerstanden.]

Lars Olsson,
Talman.
(L. S.)
[Deretter fulgte underskriftene med lakksegl til Riksdagens medlemmer av bondestanden.]

       Saa have Vi herved villet antage, stadfæste og bekræfte fornavnte Rigs-Act, med alle dens Artikler, Puncter og Clausuler; tillige byde og befale Vi naadigst, at alle de som ere Os og Vore Efterfølgere samt Riget med Huldskab, Lydighed og Hørighed forbundne, skulle erkjende, iagttage, efterleve og adlyde denne Rigs-Act. Til ydermere Vished have Vi dette med Egen Haand underskrevet og bekræftet, samt ladet Vort Kongelige Segl vitterligen hænge her nedenfor; hvilket skede i Vor Residence-Stad Stockholm den sjette Dag i August Maaned, Aar efter Vor Herres og Frelseres Jesu Christi Byrd

Et Tusinde Otte Hundrede og paa det Femtende.

CARL R.
(L. S.)

[Det norske riksvåpenet, med omskrift CARL XIII KONGE TIL SVERIGE OG NORGE.]


Kilder/kommentarer

Dette er en historisk versjon. Det er ikke tatt hensyn til endringen av 2. april 1845. Se den konsoliderte versjonen her samt ANL-versjonen her.

Teksten er hentet fra en transkribert tekst publisert på Stortinget.no. Øverst i dokumentet står det at teksten er «Gjengitt etter utgave trykt i Christiania hos Chr. Grøndahl.» Det er vel antagelig snakk om Rigs-Act, oprettet imellem Norges Riges Storthing og Sveriges Riges Stænder, indeholdende Bestemmelse af de imellem begge Riger opkomne Constitutionelle Forhold : sanctioneret af Hs. Majestæt Kongen den 26de August 1815, jf. BibSys-registreringen. Juridisk fakultetsbiblioteks eksemplar var for skjør til å bli utlånt eller kopiert.

En konsolidert versjon av Riksakten er publisert i Almindelig Norsk Lovsamling, første bind, 1660–1850, Kristiania: Aschehoug, 1905, s. 611–618. Selv om jeg hadde denne versjonen tilgjengelig da jeg la ut ovenstående lovtekst 28. februar 2012, valgte jeg å bruke den transkriberte versjonen på Stortingets nettsted - først og fremst fordi det var den originale versjonen og for det andre at den forelå i elektronisk utgave. Skanning og deretter nødvendig bearbeiding av tekst fører gjerne med seg småfeil. Det er godt mulig at ANL-versjonen likevel vil bli publisert på Grunnloven.net, mye pga. noteapparatet.

Noen endringer er gjort for lesbarhetens skyld og for å tilpasse gjengivelsen til øvrige dokumenter på Grunnloven.net.

På nettsiden Stortinget og unionen med Sverige står det om Riksakten – den andre grunnloven:

«Sveriges riksdag ble i et ekstraordinært møte forelagt Norges grunnlov til vurdering, og et forslag om at de to nasjonalforsamlingene skulle vedta en traktat som regulerte en del forhold i unionen. Riksakten av 6. august 1815 [...] inneholdt de deler av Norges grunnlov som berørte unionen, i tillegg til lovbestemmelser felles for begge rikene om tronfølge og formynderstyre, og om utenriksstyret og felles statsråd i saker som angikk begge riker.

Riksakten kom til i all hast, akkurat som den norske grunnloven, og viste seg snart å være et utilstrekkelig dokument for regulering av forholdet mellom unionspartnerne. Tre ganger ble det nedsatt svensk-norske unionskomiteer som skulle foreslå endringer i Riksakten. De tre unionskomiteene av 1839, 1865 og 1895 avleverte sine forslag i henholdsvis 1844, 1867 og 1898. Forslagene fra første [...] og tredje unionskomité [...] ble henlagt av regjeringene, mens forslaget fra andre unionskomité [...] ble tatt opp av Stortinget og Riksdagen i 1871, men avvist begge steder. Fra norsk side regnet man Riksakten som oppsagt i og med 7. juni-beslutningen, mens Sverige opphevet den gjennom lovvedtak 26. oktober 1905, samme dag som Oscar 2. abdiserte [engelsk tekst] som Norges konge.»

Teksten over nevner ikke endringen av 2. april 1845.

Teksten er gjengitt i grunnlovsoversikten fordi den i datiden utgjorde en av de fire følgende grunnlover for kongeriket, jf. bl.a. Justis- og politidepartementets Skrivelse af 27. desember 1881 angaaende Omfanget af den tilfølge Grundlovens § 56 paa Valgforsamlingerne stedfindende Oplæsning.

Kommentarteksten ble oppdatert onsdag 29. februar 2012 idet første avsnitt ble endret og et nytt tredje avsnitt ble tilføyd. Samtidig ble en underoverskrift, hentet fra Almindelig Norsk Lovsamling (ANL), etter hovedoverskriften «Riksakten» også tilføyd.



Denne siden ble sist oppdatert onsdag 28. mars 2012
(første gang publisert tirsdag 28. februar 2012).

© 2012 Dag Trygsland Hoelseth