Bestemmelse, angaaende Forandring i den mellem Norge og Sverige afsluttede Rigsact, § 7


2 April 1845

Bestemmelse, angaaende Forandring i den mellem Norge og Sverige afsluttede Rigsact, § 7 2).

Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentlige Storthings i Overensstemmelse med Grundlovens § 112 og Rigsactens § 12 fattede Beslutning af 11te Marts sidstleden, saalydende:

"Den Deel af Rigsactens § 7 der begynder med Ordene: "Indtil begge Rigers Repræsentanter" og slutter med Ordene: "indføres i en særskilt Protocol", skal herefter lyde som følger:

"Indtil begge Rigers Repræsentanter ere forsamlede og have anordnet Regjeringen under Kongens Mindreaarighed, skal et, af lige Antal norske og svenske Medlemmer sammensat Statsraad, under Navn af Norges og Sveriges Interrims-Regjering, forestaae Rigernes Bestyrelse, med Iagttagelse af disses gjensidige Grundlove. Dette sammensatte Statsraad skal bestaae af ti Medlemmer fra hvert Rige, nemlig fra Norge: den norske Statsminister og de tvende Statsraader, som ere i Stockholm, samt syv, være sig ordinaire eller særskilt tilforordnede Statsraader, - som i Tilfælde af Thronledighed, eller under Kongens Mindreaarighed, af den i Norge værende Regjering blant dens egne Medlemmer udvælges, - i hvis Sted i det mindste tre Statsraader i Norge tilforordnes, og fra Sverige: de tvende Statsministre og otte Statsraader. Saavel med norske som med svenske Sagers foregaaende Beredelse og Granskning forholdes efter de i hvert af Rigerne gjældende Forskrifter. I Interrims-Regjeringen skulle de norske Sager af den norske Statsminister foredrages, protocolleres og expederes i det norske Sprog, og de svenske Sager af den svenske Foredragende, til hvis Embede de henhøre, foredrages, protocolleres og expederes i det svenske Sprog. Sager, som angaae begge Riger, og ei ifølge deres Natur henhøre til noget særskilt Departements Forretninger, foredrages af Statsministeren for de udenrigske Anliggender, og expederes til hvert af Rigerne i dets Sprog, til Norge ved dets Statsminister og til Sverige ved bemeldte Foredragende. Diplomatiske Sager foredrages ogsaa af Statsministeren for de udenrigske Anliggender og indføres i en særskilt Protocol.""

- Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi antage og bekræfte denne Beslutning som Rigsactsbestemmelse.

2) Denne Bestemmelse er foranlediget ved nogle i Aaret 1840, til Opnaaelse af en hensigtsmæssigere Organisation af det svenske Statsraad, stedfundne Forandringer i den svenske Regjeringsform, Rigsdagsordning og Trykkefrihedsforordning, ifølge hvilke Forandringer Benævnelserne "hofcansler" og Statssecretair", der forekomme i § 7 i Rigsacten af 1815, ere ophørte i de svenske Grundlove. En ligelydende Bestemmelse er for Sveriges Vedkommende emaneret.

Kilder/kommentarer

[Bull, Christian] Love, Anordninger, Kundgjørelser, aabne Breve, Resolutioner, m.M., der vedkomme Kongeriget Norges Lovgivning og offentlige Bestyrelse, 11te Bind, indeholdende Aarene 1844, 1845 og 1846, Christiania: Chr. Grøndahls Forlag, 1847, s. 278-279.

Endringen i Riksakten er gjengitt i grunnlovsoversikten fordi den i datiden utgjorde en av de fire følgende grunnlover for kongeriket, jf. bl.a. Justis- og politidepartementets Skrivelse af 27. desember 1881 angaaende Omfanget af den tilfølge Grundlovens § 56 paa Valgforsamlingerne stedfindende Oplæsning:

  • Grunnloven av 1814
  • Successionsordningen av 26de September 1810, hvis arvefølgeregler var gjeldende Grunnlov i Norge
  • Riksakten av 6. august 1815
  • Lov 18. juli 1815, hvorved Kongens Myndighetsalder bestemmes.

Teksten til Riksakten av 6. august 1815 - både i sin opprinnelige form og etter endringen av 1845 - samt suksesjonsordningen vil selvsagt bli lagt ut på grunnlovssiden etter hvert.

Denne siden ble sist oppdatert torsdag 1. juli 2010
(første gang publisert lørdag 17. november 2007).

© 2007-2010 Dag Trygsland Hoelseth